Hvad betyder depression? 

Depression er et ord vi alle kender og bruger i mange forskellige sammenhænge: 
 
En god ven siger: ”I sidste uge havde jeg det fint, men i dag føler jeg mig helt deprimeret”. 
 
En anden siger: ”Efter hun mistede sin mand har hun virket trist og deprimeret”. 
  
En tredje siger: ”Hele vinteren har jeg været træt og følt mig deprimeret”. 
  
Din læge siger: ”Du har en depression. Vi starter behandling, og du bliver rask i løbet af nogle uger”. 
 

Depression har flere betydninger: 
 
  
Depression kan betyde, at du er: 
  
Ked af det 
 
Bærer på en stor sorg 
 
Føler dig trist 
 
Gået i stå 
 
Syg 
 
Diagnosticeret ”depressiv” af din læge 
 
  
 
Det er vigtigt, at du skelner mellem:  
  
 At være ked af det. 
 
 At sørge. 
 
 At have en depressiv sygdom. 
 
  
   
Føler du dig trist og deprimeret? 

Alle har prøvet at være kede af det. Tilværelsen virker trist og uoverkommelig. Fremtiden ser håbløs ud. 
 
Det er naturligt, at du bliver trist og sørgmodig, når du oplever modgang og tab som: 
 
Kærestesorg 
 
Arbejdsløshed 
 
Dødsfald 
 

Når du er naturlig trist, går du ikke helt i stå. Du kan deltage i aktiviteter, selv om ”dit hjerte ikke helt er med”. Sker der noget godt, kan du stadig føle glæde. 
 
 
Tristhed går over

Tristhed og dårligt humør går over. En stor sorg vil påvirke dig mindre med tiden. Men måske forsvinder sorgen aldrig helt. Du kan selv hjælpe til. Desuden vil omsorg fra familie og venner også hjælpe dig. Du har brug for: 
 
At være sammen med andre. 
 
At tale med andre 
 
At få løst dine problemer. 
 
Men når du er naturlig trist, så er du ikke syg. 
 
Måske tænker du: 
 
”Hvis en depression er det samme som at være nedtrykt eller sørge over noget, hvorfor behandler man så depressioner med psykoterapi og medicin?” 
  
”Hvorfor bliver mennesker med depression indlagt på psykiatriske afdelinger?”

Hyppighed af depression

Undersøgelser viser at ca. 8 % af kvinder og ca. 4 % af mænd vil udvikle en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Mellem 200.000 og 300.000 mennesker vil således på et givent tidspunkt lide af en svær depression i Danmark.

Årsager til depression

Depressiv lidelse er en kompleks sygdom. Depressioner opstår i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale forhold.

Biologiske forhold

Biologiske forhold spiller ind på flere måder:
Arv: Hvis der i familien er andre, som har haft depressioner er ens risiko for selv at udvikle depression øget.
Legemlige sygdomme: Hvis man lider af en legemlig sygdom, f.eks. hjertesygdom, lungesygdom eller sukkersyge øges risikoen for at udvikle depressioner. Lungebetændelse eller sågar en almindelig influenza ser også ud til at øge risikoen.
Daglig indtagelse af alkohol eller stoffer (hash, kokain, mv.) øger også risikoen for udvikling af depression.

Psykologiske forhold
Nogle mennesker reagerer med at udvikle depression ved psykiske belastninger eller traumer, så som skilsmisse, arbejdsløshed eller alvorlig sygdom. Andre udvikler måske angst eller alkoholmisbrug, mens andre igen klarer sig helt uden psykiske men. Hvordan man reagerer afhænger af ens arv, personlighed og tidligere erfaringer.

Sociale forhold: 
Stress eller for stor arbejdsbelastning øger risikoen for depression. Modsat mindsker et godt socialt netværk (familie, venner eller kolleger) risikoen.

Hvordan går det mennesker med depression ?

Det er meget forskelligt, hvordan det går mennesker, som udvikler deres første depression.

1. depression
Med behandling vil de fleste depressioner svinde efter 2 til 4 måneder. Men for 10 –15 % af alle mennesker som får en depression, varer den længere end et år.

Efter 1. depression
Risikoen for at udvikle mere end én depression er meget stor. Uden forebyggende behandling udvikler mere end 85 % således en ny depression. Ydermere stiger risikoen for at udvikle flere depressioner for hver ny depression, man har haft. Man kan således risikere at der bliver kortere og kortere mellemrum mellem depressionerne. Halvdelen af alle mennesker med depression udvikler fire eller flere depressioner.

Ved tilbagevendende depressioner
Psykologisk
Vi ved i dag, at mennesker som har tilbagevendende depressioner oplever nedsat livskvalitet svarende til den livskvalitet som mennesker med sukkersyge eller mennesker med alvorlig hjertesygdom oplever. Selv mellem depressionerne er livskvaliteten ofte nedsat.

Socialt
Mennesker med tilbagevendende depressioner lever oftere alene, fraskilt og med færre venner end mennesker uden depression. Mange oplever problemer i forhold til ægtefælde, børn eller venner.

Seksuelt
Seksuallivet kan påvirkes med nedsat seksuel lyst og aktivitet.

Hukommelse
Nogle mennesker med tilbagevendende depressioner har lette hukommelsesproblemer, selv i perioder uden depression.

Legemlig sygdom
Mennesker med tilbagevendende depressioner lider oftere af legemlige sygdomme end andre. F.eks. er forekomsten af hjertekarsygdomme og sukkersyge øget hos mennesker med tilbagevendende depressioner.

Selvmord
Det kan være meget alvorligt at have svære depressioner, og 10 - 15 % ender faktisk med at tage livet, mens endnu flere gør forsøg herpå. De fleste selvmord sker tidligt i sygdomsforløbet. Det er vigtigt at tale med sin læge om eventuelle tanker om selvmord.

Behandling

Medicinsk
De fleste mennesker vil opleve effekt af medicinen i løbet af 1 – 4 uger. Der kan forventes yderligere effekt i helt op til 8 eller 12 uger. Imidlertid vil  20 - 30 % af alle mennesker ikke opleve effekt af medicin. Det er så vigtigt at tale med lægen herom. Der kan så være mulighed for at skifte til en anden type medicin eller til at supplere med en anden type medicin.
Når depressionen er lettet fortsættes med forebyggende antidepressiv medicin i et halvt til flere år bl.a. afhængig af antallet af tidligere depressioner.

Psykologisk
En let til moderat depression kan ofte behandles med kognitiv psykoterapi eller anden korttidsterapi alene. Ved en svær depression anbefales altid medicin mod depression.

Fysisk
Motion kan muligvis lette på depression og forebygge udvikling af nye depressioner.
Alkohol og euforiserende stoffer forværrer depressionen og øger risikoen for udvikling af nye depressioner.

Depression og pharmacogenomics

Respons på medicinsk behandling er individuelt bestemt. Det har ikke været muligt ud fra demografiske eller kliniske karakteristika at forudse, hvem der vil respondere, og hvem der ikke vil respondere på antidepressiv behandling. Respons afhænger af om diagnosen er korrekt, og af i hvor høj grad patienten tager medicinen (kompliance). Der er indenfor de senere år udviklet hypoteser om, at respons på en given antidepressiv behandling delvist er genetisk bestemt. Det er uafklaret hvor høj grad respons afhænger af genetiske faktorer, typen af depression og tilstedeværelsen af stressfulde begivenheder før udvikling af depressionen.