Hvad er fedme?

Fedme er blevet defineret som en vægt på mere end 20% over, hvad der betragtes som normalt i henhold til en standardiserede alders-, højde- og vægttabeller. Udtrykkene 'overvægt' og 'fedme' anvendes nogle gange synonymt. Begge henviser til en for høj kropsvægt, men i forskellige grader. Man tager på i vægt ved at indtage flere kalorier end kroppen har brug for som brændstof til de daglige aktiviteter. For mange kalorier lagres i kroppen som fedt. Normalt indeholder kroppen 30-35 milliarder fedtceller. Disse vokser i størrelse og antal ved en stigning i vægten. At spise for meget, ikke få nok motion og genetik er forbundet med fedme.

Det bedste mål for, om kropsvægten er for høj er det såkaldte kropsmasseindeks, Body Mass Index (BMI). BMI benytter en matematisk formel, der både tager en persons vægt og højde i betragtning og giver en god vurdering af kropsfedt hos voksne. BMI er lig en persons vægt i kilogram divideret med højden i meter i anden potens (BMI = vægt (kg)/(højde(m))2). En normal voksen persons BMI er mellem 22 og 24. En person med et BMI på over 25 betragtes som overvægtig, og et BMI på over 30 betragtes som fedme (Verdenssundhedsorganisationens (WHO) kriterium).

BMI < 18.5: Undervægt
BMI = 18.5 – 25: Normal vægt
BMI = 25-30: Overvægt
BMI = 30-35: Fedme klasse I
BMI = 35-40: Fedme klasse II
BMI  > 40: Fedme klasse III

Fedme og Pharmacogenomics

Den vedholdende stigning i overvægt og fedme har forstærket søgen efter en effektiv behandling, især da fedme er en stor risiko faktor for mange sygdomeherunder bl.a. type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

I Center for Pharmacogenomics vil vi fokusere på behandlingen af fedme med en forventning om at opnå ny indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for, hvorfor patienter responderer så forskelligt på lægemidler. Patienter fra tidligere kliniske studier med fedmelægemidler (især serotonin reuptake hæmmere) skal indkaldes til blodprøver i først omgang og DNA skal analyseres for genetiske polymorfier, især dem som har noget med appetitregulering at gøre. Det er vores klare forventning, at vi kan opnå ny sygdomsforståelse og mulige retningslinier for fremtidig individualiseret terapi – optimeret behandling ud fra kendskab til patientens gener – som kunne have en kolossal betydning ikke bare for patienten men også for sundhedsvæsenet og samfundet.